GALLEMOSSEVEJ 12, 4953 VESTERBORG

GALLEMOSEVEJ 12 I STOKKEMARKE SOGN . BILLEDET ER TAGET OMKRING 1960.

Fanny og Kristian

MIN MORFAR, KRISTIAN HANSEN FØDT I ALLERSLEV, RONEBANKE VED PRÆSTØ PÅ SYDSJÆLLAND. FØDT DEN 14. JANUAR 1891 OG DØD PÅ MARIBO SYGEHUS DEN 16. AUGUST 1924.

Fanny og kristian

Fanny og Kristian ( født i Allerslev læs om Kristian  på siden om ( Hans og Maries børn) blev gift i Øster Ulslev kirke den 11. maj 1917. Det første år af deres ægteskab, boede de et eller andent sted i Halsted. Det fandt jeg ud af, ved at Fanny havde været fader til sin brors barn, og der stod at adressen var Halsted, ved Halsted Kloster.

I 1918 køber ægteparet et gammelt husmandsted matrikkel , på den modsatte side af vejen hvor deres ejendom kom til at ligge. Min mor kunne lige akurat huske, hvordan det så ud. Desværre findes der ingen billeder af stedet. Det var forlængst revet ned, inden jeg blev født.

Kristian og Fanny fik en plejesøn Kaj, og efter et par år fik de, med næsten kun et års mellem rum,4 børn. Ingrid, Knud, Gudrun og Svend.

Min morfar fik købt statshusmands jord på den anden side af vejen, og fik også bygget stald og lade.

Få år senere, blev han syg og det viste sig at være meget alvorligt.

Meget forsent kom han til læge. Min moster havde en erindring om, at der kom en stor bil efter ham, og han blev kørt på Maribo sygehus, hvor han døde af blindtarmsbetændelse.

Kristian blev begravet på Stokkemarke kirkgård den 21. august 1924.

Fanny stod alene med fem børn, og kun 26 år gammel.

Fanny, min mormor.

MIN MORMOR FANNY MARIE HANSEN, FØDT I ØSTER ULSLEV, VED DØDEMOSEN, DEN 16. august 1898, DØD DEN 19. november 1962, I GALLEMOSE

døde allerede da jeg var 5½ år, men jeg husker hende tydeligt. Desværre mest som sengeliggende. Hun døde den 19. november 1962. Emil og min morbror Svend passede hende lige til det sidste. Der har jo nok kommet en hjemmesygeplejerske hos hende, men ellers klarede de to mænd dette.

Fanny var min gudmor og man se hende stå med mig Foto fra Guldb. 85.

Om hende kan jeg huske at hun altid strikkede sokker, eller lappede tøj. At blive alene med så mange børn som 26 årig, har sikkert gjort hende meget prisbevist og lavet alt hvad der kunne laves selv. Jeg tror min morbror Svend, syntes det kunne være lidt for meget. Der er et billede af ham sammen med Emil og Fanny og Karla FOTO FRA GALLEMOSE der kan godt se at arbejdsbukserne var en stor lap. Svend har selv bemærket det.

Jeg var meget tit i Gallemose og blive passet.  Jeg boede hos dem engang en hel måned. Det efterår var det meget slemt at trække roer op, min mor måtte med i marken og være med at trække op. Så hun valgte at sende mig til min mormor. Jeg har sikkert haft det godt og blive meget forkælet.

En gang kom jeg galt afsted. Jeg måtte i røre hendes sysmaskine, Men det var for fristende. Og pludselig havde jeg syet mig fast i fingeren. Hendes kommentar var, så kan du lære det, og fik fingeren løs. Jeg husker ikke det gjorde ondt, men det var så flovt.

Jeg har her på dette googlekort, vist hvor Fanny har boet.  https://www.google.dk/maps/ms?hl=da&authuser=0&msid=000000d8d0fce5750004d999c98a6a186b955&msa=0&ei=C3-lU4O9Jom8ygPy1IL4CQ&ved=0CAIQlDQoAA&dg=feature

Fanny var datter af Bothilde og Søren   i Øster Ulslev (se Bothilde Jönsdatter) Fanny havde 11 halv søskende, men kun en hel broder. Både hendes far og mor havde børn fra tidligere forhold.

Gudrun sammen med sin søster Ingrid og sin plejebror Kaj. Gudrun er ca 4 månender, og det yngste billede af hende. Min mor har fortalt, at hun har fået at vide, at hun var bundet fast til stolen, for at hun ikke faldt ned. Ukendt fotograf, og sted.

Min mor Gudrun Marie født Hansen, blev født den 26. marts 1921 i Gallemose, Stokkemarke sogn. Hun er nr. to i søskende flok på fire.Foto fra Gallem. 12

EMIL FREDERIK HANSEN fotograferet sammen med Fanny med Ingrid længst til venstre, Svend, Knud og min mor Gudrun

EMIL FREDERIK HANSEN

Susanne og Emil. Hvis Emils tålmodighed ikke var så stor med sin brorsbørn, var den det tilgengæld med mig. Jeg legede med ham, som var han en kæmpedukke som skulle klædes på. Tæpper er altid gode at have.

Kilde: Susanne Mortensen - 2009: Emil Frederik Hansen er Hans og Maries børn fjerde barn i den store børneflok. Han havde i flere år haft en god stilling som chauffør for greven på Rosendahl.

Emil havde absolut ingen planer om at flytte til Lolland, som hans tre andre søskende havde gjort eller kom til at gøre. Men så døde hans bror Kristian fra 4 små børn, et plejebarn og et parceliststed, kun 33 år gammel. 

Emil ville hjælpe min mormor Fanny et lille stykke tid, indtil hun havde fundet ud af, hvad hun skulle”stille op” med ejendommen i Gallemose og 4 børn plus et plejebarn, i alderen fra 9 mdr. til 6 år.
Plejebarnet Kaj fik hun ikke lov at beholde, det i sig selv var en helt lille tragedie. Kaj kom så vidt vides på børnehjem i Nakskov og fik en omskiftelig tilværelse.

På et tidspunkt, må det være blevet besluttet, at Emil skulle købe ejendommen i Gallemose af min mormor, hvordan under hvilke betingelser kender jeg ikke. Det skete i 1924, ifølge Steen Christensen, bog om sognet Stokkemarke.side 264.

Så skete der noget fantastisk. Emil vandt i lotteriet, Beløbet var så stort, at Emil var i stand til at kunne bygge stuehuset. Derved fik Gallemosevej 12 sin form som den kendes idag.

Som årene gik må Fanny og Emil være blevet glade for hinanden. De levede som mand og kone, og det var en meget stor sorg for Emil da Fanny døde.
Min mormor led i mange år af en aggressiv form for gigt, som næsten helt invaliderede hende.
Emil passede og plejede hende, lige til hendes død.

Jeg var utallige gange med sammen med Emil oppe på Skældskør Gigt sanatorium og besøge hende.

I mange år var Emil ”kun” farbror for Fanny og Christians børn
Men som tiden gik, blev han mere og mere en far for dem.
Dog mente børnene at han var mere striks og streng over for dem, fordi han kun var deres ”farbror”  og ikke deres far. Men det var nok mere tidens ånd, end familieskabet.

Emil blev en fantastisk reserve bedstefar for mig. Ingen bedsteforældre kunne have gjort det bedre. 

Emil havde en utrolig tålmodighed med mig. Det er ham, som lærte mig at cykle. Vi gik lange ture i skoven. (det havde mine forældre ikke meget tid til). Spillede spil i lange baner, og deriblandt kort spil. Han var ofte på "ferie" hos os. Han holdt altid jul hos os sammen med min mor bror. Han var altid med, når der var juletræ i Majbølle forsamlingshus, Emil  var med til mine afdansningsballer osv.
Et par af hans runde fødselsdage blev fejret i mine forældres hjem. Jeg har nogle billeder fra hans 80 års fødselsdag. Der kom en masse familie, som vi normalt ikke så, så meget til.

Iøvrigt havde han en rigtig god kontakt til sine brødre og søstere, dette gjorde også at jeg lærte nogle af dem at kende. Ligeledes området i Det Sydsjællandske. Han elskede at køre ture, og min far ville gerne tage på familieudflugter. Så gik turen til Kalvehave, Fakse, Allerslev Rosendal osv. Så fortalte han om steder han havde kendt.
Han fortalte også tit noget fra gamle dage, jeg hørte desværre ikke  så godt efter, eller det interesserede mig ikke nok. Det ærgrer mig meget i dag.
Men lidt kan jeg da huske. Han omtalte af og til en dame som begyndte at lave sodavand i Fakse. Hun hed Nicoline. Derfor syntes jeg næsten jeg kendte damen på de berømte ”Nicoline sodavand”, som kom frem for nogle år siden.
Der var også en anden begivenhed, som var af den mere uhyggelige slags. En af Emil farbrødre skulle have stået vagt ved en halshugning på Sydsjælland. De skulle have stået  klar med høtyve og leer rundt om retter stedet, for ikke at den dødsdømte skulle stikke af. Tidspunktet for denne henrettelse, kunne godt falde sammen med henrettelsen af Balle Lars.

Når farbror fortalte om sin tid som chauffør for greven på Rosendahl, troede jeg at han næsten var chauffør for kongen, han kom ihvertfald til at træffe en del kendte personer fra den tid.

Da Emil levede kaldte jeg ham farbror ligesom min mor og hendes søskende. Det skalbte en del misforståelser. Da han var død, begyndte jeg at omtale ham som morfar. For det var jo det som han reelt var for mig.

Den 13. marts 1966 blev Emil 80 år. Den fødselsdag, blev hodt hjemme hos mine forældre.

Jeg kan ikke huske hvem som var med, men i min mors album sidder 6 billeder, som blev taget ved spisningen.

Det er ikke alle gæster som blev fotografereret.

Susanne Mortensen 19.10.2013 14:03

Hej Susanne
det var en god side, du har lavet. Du er rigtig god til det, skriver rigtig godt. Det er dejlige historier du skriver.
Kærlige hilsen
Anna- Lise