MINE FORÆLDRE GUDRUN OG HANS JØRGENSEN

Gudrun og Hans bliver gift den 30. juli 1955 i Sakskøbing kirke. Her står de sammen med deres brudepiger Lis Rosenkilde Hansen og Ida Hansen, senere Lindhardt.

Overskrift

Mine forældre, Gudrun og Hans, blev gift den 30. juli 1955 i Sakskøbing kirke.
De var et "ældre brudepar" og holdt selv deres bryllup. Med stort telt i gården og med kogekoner i køkkenet. Med to musikanter som gav den hele armen.
Det må have været en fantastisk fest, for deres venner og familie fortalte tit om den dag da Gudrun og Hans blev gift. Jeg fik tydelig vis indtryk af en fest som var lidt ud over det sædvanlige, fordi folk tit kom ind på hvor sjovt det havde været til Gudrun og Hans's bryllup. Lidt usædvanligt havde man også angageret en fotograf. Det er nogle af dem som er på denne side.

Flere billeder fra deres bryllup på sideFoto fra Guldb. 85

Læs mere om min mors baggrund på sidenGallemosevej 12

HANS EJNER JØRGENSEN

Min far (Hans Jørgensen søn af Thea og Kristian Jørgensen se side GÅRDENS HISTORIE ) overtog sin gård i 1946, efter hans mors død.

Da min far overtog sin gård som var 47 tønder land var der både ansaat fodermester, karl og husbestlyrerinde. Det siger en hel del om hvordan jobsituationen har udviklet sig ude på landet. I dag er der stort set ingen gårde i den størelse som er rentable, de er enten lagt ind under andre, eller der er købt anden jord til. Billedet nede under er taget omkring 1946.

Han blev født den 15. januar 1901, og kom til at bo hele sit liv på Guldborgvej 85.

LANDBRUGSHISTORIE FORTALT GENNEM ET FOTO-APPARAT.

I mange år syntes jeg, de billeder som, var i mine forælders fotoalbum, var "kedelige" når det ikke var nogen med mig på.

Nu ser jeg dem som en guldgruppe. Min mor kom til at fortælle landbrugshistorie med sit fotografiapparat. Først som vist på næste billede, arbejder min far i marken med heste. Derefter ses han med tratorer. Det gamle tærskværk i laden, bliver i begyndelsen af tredserne afløst af selvkørende mejetræsker.

Fra heste til traktorer

Når man betragter billederne, er det heller ikke konfortable traktorer, som bruges. Landmændene må side på de kolde traktorer, uanset hvordan vejret var. Min far fik anskaffet sig et førehus, som han satte på traktoren, hver efterår. Når dette førehus ikkke var i brug, stod det på værkstedet i et hjørne. Det blev nærmest omdannet til en smart bil, bl.a kunne man dreje med viskeren med hånden. Det legede jeg en del med.

FOLK PÅ LANDET

Der var meget hårdt arbejde i landbruget, hvor man ikke kendte de hjælpemidler som findes idag. Til gengæld var der mange flere i arbejde på en gård. Nogle var sæson-ansatte som f.eks. ved høst, eller når der skulle luges roer.Her neden for, vises en række billeder, hvor det ses at der var flere til at udføre arbejdet. Var der ikke så meget gøre i marken, var det måske bilen som skulle have en "overhaling" med vaske og "ses efter" i sømmene.

Der kan tælles mindst 4 personer, som får en kold øl i høstens tid. Helt almindeligt for den tid, hvor der var brug for alle kræfter til at hjælpe til, med at bjerge høsten.

Det var en travl tid for alle på en gård. Hos min forældre, skule høstfolkene have deres måltider, det vil sige frokost til middag og varm mad til aften. Så der skulle serveres nogle måltider.

Der bliver sået, muligvis foråret 1956.

Min far brugte heste indtil 1957, hvor jeg blev født.

Her er han er kommet igang med den grå Ferguson, jeg bemærker hvor æltet, der er på arbejdespladsen bag laden. Det skulle have regnet meget, i lang tid, for at der skulle bliv så opkørt, så det må have regnet meget i en periode.

Hans Jørgensen og hans karl Charlie Pedersen. Sidstnævnte søn af Ellen og Marius Pedersen, som havde brødudsalget og slikforretnignen i Soesmarke . Nu er hestene blevet afløst af traktor, og den nye teknologi har fundet ind på Guldborgvej 85. Jeg kan se der tromles

Roelæsning med håndkraft. Hans Jørgensen bagerst, Charlie Pedersen(Fra Soesmarke) og muligvis min farbror Arthur.

Mine forældre havde høns. Hønseholdet bleve udvidet, år efter år. Kostalden blev omdannet til hønsehus, da kørerne blev sat ud. En gammel grisestald blev også fyldt med høns.